Forslag til rejser i Spanien

Firmarejser og individuelle rejser

Jeg tilbyder skræddersyede rejser for firmaer og private til spændende destinationer i Spanien.

At rejse i Spanien er at rejse i historien. Der findes ikke et sted, som ikke har en historie.

Det er en stor oplevelse at bo på de spanske paradores, som er et netværk af statsejede hoteller. Det første blev indviet i 1928, og de er fordelt rundt omkring i hele Spanien, i byer og på landet, i nye bygninger, men først og fremmest i tidligere paladser, gamle klostre, middelalderborge, renæssanceslotte osv. Der findes nu omkring 100, og at rejse rundt i Spanien og bo på disse hoteller er som at befinde sig i historien.



I conquistadorernes fodspor
:

Hvis man ønsker at finde den spanske sjæl, er det en god idé at starte i Extremadura, der har været en af de fattigste og mest isolerede egne af Spanien. Det er på størrelse med Jylland, men der bor kun 1 mill. indbyggere.

Det rummer Europas største naturområde, men det har været en en barsk og vanskelig egn, der sendte sine mænd til verdens ende, for herfra kom de fleste af de conquistadores, der erobrede Sydamerika. Italiens bidrag til renæssancen blev det universelle menneske, kunstneren, Spaniens bidrag blev conquistadoren, krigeren. 

Nogle af dem vendte hjem belæsset med guld og lod opføre fornemme huse og paladser, andre kom aldrig tilbage, men drømte om denne smukke, men vilde egn. I dag kan man bo i nogle af deres paladser, ligesom mange tidligere klostre er lavet om til hoteller.

Forfædrene til disse conquistadores var veteraner i kejser Augustus legioner, i 23 e.Kr. gav han dem områder omkring Mérida, det nye Rom, hvor de kunne trække sig tilbage og dyrke jorden.

I middelalderen var de riddere i korstogene, og under reconquistaen kæmpede de mod araberne.

Deres historie har sat sig spor i byer og landskab.

Det bedste tidspunkt man kan opleve Extremadura på, er om foråret, når mandel-og kirsebærtræerne blomstrer, og storkene har bygget reder på næsten alle kirkespir og elmaster.

Klik på billederne for at læse teksten.


Kontakt mig på sommervej@webspeed.dk, hvis du er interesseret i at høre nærmere.