Fotoalbum

Guadalupe er en lille landsby i bjergene ca. 200 km. sydvest for Madrid. Byen er en pilgrimsby, et af de vigtigste centre for den katolske tro. I den vestlige verden var der 3 byer, de troende rejste til: Rom, Jerusalem og Santiago de Compostela. I Spanien er der 3 byer: Santiago, Montserrat ved Barcelona og Guadalupe.

I katedralen findes en af de mest tilbedte Maria figurer i Spanien og Sydamerika. Historien begynder i det første århundrede efter Kristus, hvor evangelisten Lucas skal have lavet en skulptur af Maria i cedertræ. Den kom siden til Spanien. Der er stærke bånd til Sydamerika, for Columbus blev velsignet her, inden sin første rejse. Som tak opkaldte han en af de første øer, han fandt, efter hende.

Man kan bo i klostret, som er bygget sammen med katedralen. For at komme til værelserne skal man passere den smukke romansk-gotiske klostergård. Katedralen rummer mange kunstskatte, og man kalder også sakristiet for "det spanske sikstinske kapel."

Nogle af værelserne vender ud mod denne smukke klostergang. Man kan se, at der er blevet bygget på klostret i mange århundreder efter dets grundlæggelse i 1340. Der er mange forskellige stilarter, også den særlige mudéjar stil, en arabisk indflydelse.

Det er munkene, der bestyrer klostret og den smukke restaurant. Spanien har et særligt system af stjerner for at kategorisere hoteller, hvor 5 stjerner er det dyreste. Klostret har 2 stjerner, men er reelt et 4 stjerners hotel, og jeg spurgte engang munkene, hvorfor det kun havde 2 stjerner. "Det er for at gøre det muligt for almindelige mennesker at bo her," lød svaret.

Man dækker gerne fint op til mindre grupper.

Man kan også bo på paradoren, som er et tidligere hospital og medicinsk fakultet. Patioen er meget arabisk inspireret med citontræer og en lille fontæne.

Paradoren har fået en ny tilbygning, og derfra har man den mest fantastiske udsigt over katedralen og bjergene i baggrunden.

På vejen fra Guadalupe til Trujillo møder man næsten ingen biler. Lidt udenfor Trujillo ligger denne gård www.fincasantamarta.es en tidligere vingård og sted til at presse olivenolie, som er omdannet til et idyllisk "guest-house." Især om efteråret er der fyldt med ornitologer, der følger trækfuglene.

Pladsen i Trujillo er en af de smukkeste i Spanien. Byen kaldes også for conquistadorernes vugge, for ingen anden by sendte så mange mænd til Peu, Mexico, Chile, Guatemala eller Panama; det var ofte unge svinehyrder. På pladsen står en enorm stor statue af Pizarro, der nåede Peru. Det var ham der tog inkahøvdingen Atahualpa til fange, lovede at frigive ham mod at få et rum fyldt op med guld og sølv. Det fik han, men alligevel lod han inkahøvdingen henrette.

Man siger om pizarroerne, at de drog ud som svinehyrder og kom hjem som adelsmænd. De der kom tilbage lod opføre paladser fyldt med kunstgenstande, og de pyntede husenes facader med deres nyerhvervede våbenskjolde, symboler på de titler, de havde fået. Guldet og sølvet fandt også vej ind til klostrene og katedralerne.

Det er en by fyldt med kirker, klostre og adelige huse. Man kan besøge nogle af klostrene og købe de traditionelle kager som nonnekys og munkeknogler, eller håndbroderede duge. En af nonnerne fortalte, at de boede i et palads, der havde tilhørt en tidligere conquistador, og at de dagligt bad for hans sjæl, for han havde vist begået frygtelige ting.

Dette palads med en barok facade har et hjørnevindue med en balkon. Man siger, at da conquistadorerne vendte hjem med nogle inkaprinsesser som hustruer, så ønskede de ikke, at alle skulle se dem, og de fik heller ikke lov til at gå ud så tit. Derfor opstod hjørnevinduet, der tillod, at de kunne se ud til to gader.

Paradoren i Trujillo har til huse i det tidligere Santa Clara kloster fra 1533. Ved indgangen står en nonnemølle, som er en rund trækonstruktion, der kan drejes. Der kunne familierne lægge ting til deres døtre i klostret, de kunne også tale med dem, men de kunne ikke se dem, for det var lukkede klostre, hvorfra pigerne ikke kom ud. Restauranten er indrettet i kapitelsalen, hvorfra man fra den lille prædikestol dagligt læste et kapitel fra Bibelen.

Når man kører sydpå fra Trujillo, kører man mod Andalusien. Husene begynder at blive hvidmalede, og steneg og korkeg afløses af palmetræer.

Det tog romerne 10 år at erobre Gallien, det nuværende Frankrig, men det tog over 200 år, før Spanien var overvundet. Spanien blev en del af det romerske imperium, og det har sat sine spor i landskabet.

Mérida blev anlagt af kejser Augustus ca. 23 e.Kr. Den skulle være det nye Rom, et mønstereksempel på, hvordan romersk kunst kunne tage sig ud. Den skulle være det spanske Rom, med teater, amfiteater, cirkus, akvadukter, monumentale triumfbuer, templer og badeanlæg. Her ses det bedst bevarede romerske teater i Europa.

Mérida blev valgt af strategiske grunde, for den var forbindelsesvej mellem Roms portugisiske kolonier, sydlige kolonier, Andalusien, og de nordøstlige kolonier. Den lå også på Via de la Plata, en vej der bragte sølv fra Asturias i nord til Sevilla i syd.

Museo Nacional de arte Romano er et af de smukkeste museer i verden, med en samling af mere end 32.000 romerske kunstgenstande. Det er bygget specielt til disse ting. Opført mellem 1981-85, og da man byggede det, fandt man en romersk vej, som er bygget ind i museets basilikaform.

Cáceres kan minde lidt om Brügge, en by der havde sin glanstid i renæssancen i det 15-16 århundrede, hvorefter en økonomisk nedtur satte ind, der fik udviklingen i byen til at gå i stå. her boede fornemme adelsfamilier, som kæmpede om magten i Spanien, og som bekæmpede hinanden. Dens jødiske kvarter er velbevaret.

Den indre by er som et stort museum. Den er en af de få byer, der ikke blev berørt af Napoleons tropper eller den spanske borgerkrig. Den er blevet et nationalt monument.

Selv om byen er gammel, kommer der også nyt til, som denne bedårende skulptur.

Monfragüe naturpark er ideel for natur og dyreelskere. Foruden det smukke landskab, kan man se den sorte stork, mange forskellige ørne, gribbe, los, vildsvin og kronhjorte. Mange trækfugle holder til her.

I den frugtbare dal de la Vega lå der i middelalderen en fæstning opført af tempelridderne. På dets ruiner opførte hertugen af Oropesa i det 14 århundrede et palads i en blanding af italiensk renæssance og middelalderfæstning. I dag kan man bo der, for det er en parador.

Paladset er kendt i spanske historie, fordi Karl I opholdt sig her i nogle måneder i 1555, mens han ventede på at flytte ind i et nærliggende kloster.

På lune aftener kan man sidde ude i patioen, eller ovenpå på terrassen bag gardinerne.

Et intimt hjørne i restauranten, hvor der hænger smukke gamle malerier fra 15-16 tallet.

I 1555 bestemte Karl 1 sig i Brüssel for at abdicere til fordel for sin søn Filip II, og han bestemte sig for at trække sig tilbage til et kloster, der skulle være en tro kopi af det hus, han var vokset op i i Gent. Han sejlede fra Nederlandene til Nordspanien, hvor han blev båret i en stol til Jarandilla, han var så plaget af gigt, at han næsten ikke kunne gå. Det tog 41 dage.

I dag kan man se det kloster, hvor Karl I tilbragte sine sidste år, og man kan også se den stol, han blev båret i. Det er nok den mest berømte stol i spansk historie. Som i Guadalupe er det munkene, der bestyrer stedet, for det fungerer stadig som kloster.

Allerede mange kilometer før man kommer til den lille landsby Oropesa, kan man se silhuetten af en gammel fæstning, som i dag er en parador.

Slottet ligger højt, og der er en hel unik udsigt over det omgivende landskab og de fjerntliggende bjerge.

Om aftenen kan man opholde sig i de mange smukke rum, som altid er tilgængelige for paradorernes gæster.

På vej tilbage til Madrid kan man gøre ophold i Aranjuez paladset, et kongeligt sommerpalads, opført af habsburgerne og forfinet af borbonerne. Der er en vederkvægende park med skulpturer, springvand og store træer fra Sydamerika.

Madrid blev først hovedstad i 1561. Plaza Mayor er fra 1617 og er blevet brugt til auto-de-fe'er, tyrefægtninger, henrettelser, teater og processioner. I dag er der udendørs cafeer og restauranter, og det er stedet, hvor madrilenerne mødes om aftenen.

Indenfor den gyldne trekant er der 3 museer: Prado, Reina Sofia og Thyssen-Bornemisza, alle 3 rummer enorme samlinger af kunst. Der er også rytterstatuer rundt omkring i byen, bl.a. denne af Filip IV på Plaza de Oriente foran det kongelige palads.

Madrilenerne kaldes også for "gatos," katte, for de sover om dagen og er ude om natten. Om sommeren kommer byen til live igen ved 19 tiden om aftenen, når tapasbarerne så småt begynder at fyldes.

En af specialiterne fra Extremadura er "pata negra," sortfodsskinke, en lufttørret skinke. Det er halv vilde, sorte svin, der er blevet fodret med specielle agern. Det tager 24-30 måneder før en skinke er rigtig moden og kan sælges i forretninger i Madrid.

Viften er ikke kun en måde at skaffe sig en smule kølighed i ansigtet, men også et feminint flirtemiddel. Der findes mange specielle forretninger i Madrid, som kan tilfredsstille de flestes behov

Lad en ukendt verden åbne sig for dig:

I conquistadorernes fodspor.