Portræt af Spanien

I "Portræt af Spanien" kommer jeg tæt på den for mange ukendte historie om Spanien med alle dets dramaer og farverige personer. Bogen og foredraget er en personlig, seriøs og kulørt fortælling om Spanien. Den er personlig, fordi jeg de sidste 50 år har rejst i Spanien, den er seriøs, fordi det moderne Spanien ikke kan forstås uden at fortælle om dets historie, og den er kulørt, fordi, der er fortællinger om de kendte, de rige og de kongelige.   

NEDENUNDER ER DER UDDRAG FRA BOGEN.

 

Første flyvning til Madrid.

Jeg var 21 år, da jeg kom til Madrid første gang. Jeg kunne ikke et ord spansk, og det gik hurtigt op for mig, at jeg var kommet til et land, som var meget forskelligt fra mit eget. Igennem de næste mange år rejste jeg til Spanien i forbindelse med arbejde, studie og ferie. Det blev en livslang kærlighed, for venner og elskere kan forlade en, men et helt land forlader dig aldrig. 

De første turister.

 

Der var engang, da man sagde, at Europa gik til Pyrenæerne. Man sagde også, at Afrika gik til Pyrenæerne, der hævede sig mere som en barrikade end som en korridor. Når rejsende endelig var kommet over Pyrenæerne, følte de, at de havde forladt Europa. Når europæere tidligere skulle på den store dannelsesrejse, en Grand Tour, for at se antikkens og renæssancens kunstværker, så stod Spanien ikke på deres liste. Landet var for farligt og isoleret. Man rejste til Italien, Grækenland og Frankrig. Der kunne man finde kunstværker overalt, og de var let tilgængelige. I Spanien skulle man opsøge bygninger og kunstværker, man skulle gøre sig en anstrengelse, og kun de mest modige dristede sig til Spanien. Det spanske landskab kan være barskt. Det har ikke Toscanas blidhed, og vintrene inde i landet kan være lange og kolde, mens somrene er nådesløst varme. Spanierne siger, at selv Gud tager en middagslur under siestaen.

En ung engelsk soldat kommer til Spanien i 1919.

I 1919 besluttede en ung engelsk soldat, Gerald Brennan, sig for at slå sig ned i Spanien efter fire års helvede i første verdenskrigs skyttegrave. Da han nåede Madrid, fandt han et pensionat hos et ægtepar, som krævede forudbetaling for hvert måltid. De sad og kiggede på ham, når han spiste, for at kaste sig over hans tallerken, når han var færdig og spiste, hvad han levnede. Der gik stadig geder rundt i Madrids gader. Han fortsatte til Andalusien, hvor han slog sig ned i en lille landsby syd for Granada, som kunne kunne nås med mulddyr, hvor der ingen læge var, ingen el, telefon eller toiletter, og kun en håndfuld, der kunne læse. Han havde købt en Panama-hat og troede, at han på den måde ville falde ind i landsbylivet, men så snart han viste sig, stirrede alle på ham, grinede og sagde velkommen. De bragte ham gaver, æg, frugt og grøntsager, og han blev snart inviteret med til bryllupper, barnedåb og andre fester. Der blev sunget og danset i landsbyen, især når sigøjnere kom forbi. Han opdagede, at nogle af de mønter, man brugte i landsbyen var fra romertiden. Det vidste beboerne ikke; det var en familie, der havde fundet dem i deres hus. Der var et par prostituerede, som tog to æg pr. besøg, og landsbyen forventede, at præsten havde en elskerinde, for så følte de sig sikrede, når deres døtre skulle skrifte.

 

 

Den spanske borgerkrig.

Den spanske borgerkrig sluttede den 1 april 1939, da havde den varet næsten tre år. Den var begyndt som et militærkup udført af nationalisterne mod den lovlig valgte spanske republik, og  krigen havde kostet over 500.000 mennesker livet. General Franco havde fået hjælp af både Hitler og Mussolini i form af fly og våben, uden den hjælp ville Franco have haft svært ved at vinde. Flere hundrede tusinde flygtede i januar, februar og marts 1939 til fods fra Barcelona til Sydfrankrig. Franco blev regeringschef og indledte en systematisk jagt på venstreorienterede efter krigen. Der var blevet begået grusomheder på begge sider, men langt de fleste blev begået af nationalisterne. Store dele af Spanien lå i ruiner.