Om Spanien

SPANIEN

Hvad er Spanien? Hvem er spanierne?

DEN SPANSKE SJÆL

At rejse i Spanien er at rejse i historien. Der findes ikke et sted, der ikke har en historie. Landet har oplevet en konstant indvandring af andre folk, af andre kulturer, andre religioner.

Det ligger mellem det solrige og varme Middelhav og Atlanterhavets kølige vinde, og den iberiske halvø har virket som en magnet på forskellige folkeslag med forskellige kulturer, hver med deres forskellige sprog og kunstneriske udtryksformer.

Denne sammensatte, ofte konfliktfyldte situation løber som en rød tråd igennem spansk historie.


Spanierne er meget bevidste om deres historie, og der er stadig en aura af det Spanien, der var engang. En af de store spanske forfattere, Unamuno, skrev for snart 80 år siden, at spanierne forstår at leve med deres historie, ikke som noget de HAR, men som noget de ER. Historien er en del af nutiden, de ER historien.

Det er historien om et stort imperium, om stor kunst, om malere og digtere, den største af dem alle: don Quijote, ridderen fra la Mancha, der mistede alt, men vandt hele verden. Der vil altid være vindmøller, der skal bekæmpes.

Spansk kunst var ofte en religiøs kunst, der skulle være realistisk og udtrykke smerte, lidelse, patos, energi og bevægelse. I ingen andre lande lider Jesus så meget, som han gør i Spanien, tænk bare på påskeprocessionerne, hvor legemsstore figurer af Jesus og Maria er så livagtige, at man næsten tror, det er rigtige mennesker.

Religionen blev en passion og en kunst, og dens ritualer blev en blændende liturgi. Den nationale følelse for religion har været dybt forankret i den spanske religiøsitet. I dag taler man om, at spanierne er delte i forholdet til kirken, den ene halvdel af befolkningen står med et vokslys i hånden, den anden med en kølle.

Spanierne deler en fælles historie, en fælles skæbne, de har mange tusinde års samliv tilfælles, og det er den store rigdom i den spanske hverdag. De er vant til at omgås hinanden, de er vant til nærheden, letheden, intensiteten, den daglige spontane samtale, den der opstår overalt. En spanier føler, at han kan tale med både kongen eller Kristus, intimt og direkte.

Spanierne har talt sammen de sidste 3000 år, og de nyder det, for de ved også, hvordan man spilder tiden, og det er en kunst. Det er måske det, som turisterne kommer for at opleve og forsøger at lære af, den spanske måde at leve på.

Igennem de sidste 30 år er der vokset et helt nyt Spanien frem, det er gået hurtigt, men ikke hurtigere, end at de har fået sjælen med. Den spanske sjæl.