Et underholdende, lettere satirisk foredrag om en skandaløs spansk kongefamilie anno 1800.

Carlos IV's familie.

Af alle uhyrlige spanske kongefamilier var Carlos IV's familie nok en af de mest uhyrlige.Vi kender dem, for Goya malede dem allesammen. Carlos var konge under en af de mest dramatiske perioder i spansk historie. Et tilfældigt møde med en ung soldat den 12 september 1788 kom til at ændre spansk historie. Her ser vi dem, Carlos IV, Maria Luisa, deres børn, svigerbørn, et lille barnebarn og søskende. Til venstre ses Goya, uden ham ville de være glemt i dag.

Kongen

I 1764 var tiden kommet til at finde en hustru til den 16 årige Carlos. Da hans far spurgte, hvem han kunne tænke sig, svarede han, at det måtte faren bestemme, den eneste betingelse han stillede var, at hun skulle være prinsesse.
Carlos var født med et hoved, der var lidt for lille i forhold til kroppen, og det forsøgte man at rette op på ved at udstyre ham med store parykker. Hans mor døde, da han var 12 år, hans far foretrak hans yngre bror, Gabriel, og Carlos blev lidt glemt. Han gik til messe hver dag, hele to gange om morgenen, dyrkede sport, gik på jagt, spillede violin, reparerede ure og sko.
Det blev bestemt, at han skulle giftes med sin kusine, Maria Luisa, og der blev sendt de sædvanlige portrætter.

Luderen.

Maria Luisa voksede op ved det luksuøse hof i Parma, en miniudgave af Versailles. Hun var 8 år, da hendes mor døde og 13 år, da hun fik at vide, at hun skulle giftes med sin fætter og blive dronning af Spanien. Hun havde lyst hår, var livlig og graciøs, interesseret i kunst; hun var ikke køn, men tiltrækkende.
Da Carlos så hende, blev han skuffet, hun lignede ikke portrættet, hun var direkte grim, mente han. De blev gift på hendes 14 års fødselsdag, Carlos var 17 år.
Der gik ikke lang tid, før Maria Luisa begyndte at kede sig ved det stive spanske hof. De unge havde ingen pligter, og snart omgikkes det unge par med alle slags mennesker, tjenere, musikere, tyrefægtere, kuske osv., og der gik rygter om hendes tøjlesløse liv.

Sønnen

Alle ventede på en arving, som lod vente på sig. For den gamle konge var dynastiets overlevelse og fortsættelse af altafgørende betydning, han var selv blevet far til 13 børn.
Først 6 år efter brylluppet og 3 aborter fødte Maria Luisa det første barn, Carlos, der døde 4 år senere. De næste 2 børn er piger, hvor det ene dør som 4 årig. I 1780 kom der endnu en søn, Carlos, der kun blev 3 år. Året efter fødtes tvillinger, noget der var en sensation, de to drenge dør dog snart. Da Maria Luisa blev gravid i 1784, havde hun haft 6 aborter og født 8 børn, hvoraf kun de to levede. Der var selvsagt store forventninger til det næste barn, som blev en robust dreng, den senere Fernando VII, nok den værste konge i spansk historie.

Elskeren

Det blev et tilfældigt møde i september 1788, der kom til at afgøre spansk historie de næste mange år. Den kongelige familie rejste rundt mellem de forskellige slotte, altid ledsaget af et stort følge, og en dag, da de var på vej til la Granja, stejlede en af soldaternes heste og kastede rytteren af. Han var dog hurtigt oppe igen, men Maria Luisa havde set uheldet og spurgte i dagene efter til den unge rytters tilstand. Den unge soldat hed Manuel Godoy og var 21 år. Han havde åbenbart kun fået nogle blå mærker, men alligevel blev han inviteret op til slottet, hvor det viste sig, at han var god til at spille kort, noget som Carlos holdt meget af.
Inden længe var de tre uadskillige, de udgjorde et triumvirat, et menage-a-trois.

Det nye konge.

I december 1788 døde Carlos III. Den unge Carlos havde været bange for sin far, og den gamle konge havde ikke tilladt, at sønnen blandede sig i politik. Nu var han blevet konge i en alder af 40 år, ikke alene uforberedt, men total uvidende om politik og usikker på, hvad han skulle gøre, og hvem han skulle lytte til. Det blev Maria Luisa, der handlede, og det blev "min kære Manuel," han lyttede til.
Den 17 juli 1789 blev Carlos og Luisa Maria hyldet i Madrid som det nye kongepar, det var tre dage efter den franske revolution. Paris var præget af magtkampe mellem konge, adel og borgerskab, men i Madrid var der ikke antydning af revolution i luften.

Den nye dronning

Der havde ikke været en dronning af Spanien i næsten 30 år, og som et ægte barnebarn af Ludvig 15 skabte Maria Luisa liv ved hoffet. Den kolde stemning på slottene blev vendt til varme og luksus i stil med Versailles.
Det var kvinderne, der dominerede det sociale liv i de højere kredse i sidste halvdel af det 18 århundrede, mænd spillede en underordnet rolle, og Maria Luisa førte an. Det blev almindeligt at se gifte kvinder med andre mænd, disse cortijos, en ven eller halvofficiel elsker til adelige kvinder, var en anerkendt skikkelse. Han forventedes at ledsage kvinden, når hun gik ud, at følge moden og give gaver. Det spanske hjem var ikke længere et helligt sted, men et sted hvor man spiste, sov og skiftede tøj; de mange tjenestefolk tog sig af børnene.

Den unge elsker bliver statsminister.

Carlos og Maria Luisa kunne ikke leve uden deres elskede Manuel, som de snart overøste med hæder og ære. Han fik et palads, blev adlet, udnævnt til hertug, marskal, han er den første generalissimo,(der skulle komme flere), han blev rig. Aldrig nogensinde før havde en person fået så megen magt og så mange titler; han blev statsminister i en alder af 25 år, men han blev også voldsom upopulær.
Han blev udnævnt til fredsprinsen efter en kamp mod portugiserne, som nærmest løb væk, og Goya har malet ham efter kapitulationen. Alt ved ham vidner om en grænseløs selvtillid, den hvide skjorte, guldbroderierne, de gule knæbukser og den skødesløst anbragt stok som en fallos. Alligevel er der en falsk tone, han er lidt for kraftig efter flere år af det gode liv, hans øjne er halvt lukkede, der er ikke Napoleons dynamik.

Elskerens elskerinde

En dag i 1796 henvender en enke fra Cádiz sig til Godoy for at få udbetalt en pension fra sin mand. Med sig har hun sine tre døtre, bl.a. den 16 årige Pepita Tudó. Godoy inviterer hele familie til at bo i sit palads, og Pepita bliver hans elskerinde. Godoy var Goyas mæcen, og det er sandsynligvis hende, der har været model til den nøgne maja.


Endnu en elskerinde

Dronningen var den fornemste kvinde i Spanien, men nummer to var hertuginden af Alba, der foruden at være en af de rigeste kvinder også var en af de smukkeste. De to blev de førende i den kvindefrigørelse, der fandt sted; de var begge blevet gifte som 13-14 årige, man giftede sig for livet, ikke af kærlighed. Maria Luisa bestilte kjoler fra Paris, men dagen før hun viste sig i sidste model fra Paris, gik Albas tjenestepiger op og ned af hovedgaden i Madrid iført den samme model. Alba havde spioner i Paris, der sendte de sidste modeller.
Goya var fascineret af Alba, sikkert forelsket i hende, han både malede hende og lagde make-up på hende.
Hun var en af Godoys elskerinder.

Hustruen

Maria Luisa ønskede at knytte Godoy endnu tættere til kongefamilien, og i 1797 bestemte hun, at han skulle giftes med Carlos kusine, Maria Teresa. Hun var datter af den gamle konges bror, don Luis, der havde giftet sig med en lavadelig kvinde og derfor blevet forvist fra hoffet. Hendes far døde, da hun var lille, og hun og hendes to søskende blev taget fra moderen og anbragt i et kloster. Hun kendte ikke til verden, da hun blev gift med Godoy, som hun kom til at hade.
Goya har malet hende, gravid i 5 måned; han ser lige ind i hendes triste ensomhed, for i hendes eget hjem var det Godoys elskerinde, der sad ved siden af ham ved middagsbordet, og det var hende, der bestemte.

Svigerdatteren

Fernando var blevet 17 år, og man skulle finde en hustru til ham. Valget faldt på hans kusine, Maria Antonia, gift med Carlos bror, kongen af Neapel. Da hun så sin kommende mand første gang, var hun ved at besvime, og hun græd hele natten. Hendes egen mor beskrev sin svigersøn i et brev: "han er en kugle af en mand, når mig til skulderen, han er mest krop, næsten ingen ben, et dværgagtigt hovede, forfærdelige ansigtstræk, en skræmmende stemme, en total idiot. Prinsen laver ikke noget, han læser ikke, skriver ikke, tænker ikke, intet."
Maria Antonia døde få år senere efter to aborter; det ene foster var så lille, at Maria Luisa hånede hende og sagde, at hun kunne ikke føde rigtige børn!

Napoleon

I 1799 kom Napoleon til magten i Frankrig ved et statskup, og i 1804 kronede han sig selv til kejser. Franske tropper blev sendt ind i Spanien på vej til Portugal for at opretholde en blokade mod England.
Fernando skrev et brev til Napoleon og bad ham hjælpe med at vælte Godoy, samt skaffe ham en ny kone, gerne en fra Napoleons egen familie.
Der går rygter om, at Godoy konspirerer med Napoleon om at fjerne Fernando. Kongefamilien flygter til Aranjuéz, der invaderes af en ophidset folkemængde den 17 marts 1808. Godoys palads bliver ødelagt, Godoy taget til fange og mishandlet af pøblen. 
Carlos abdicerer til fordel for sin søn, men fortryder to dage senere, men da vil Fernando ikke opgive tronen.
Carlos skriver til Napoleon og beder om hjælp til at vælte sin søn. Napoleon begynder at se en chance for at opnå den spanske trone og beder dem alle om at komme til Bayonne i Sydfrankrig. 

Mumien i Bayonne

Scenen er sat for det politiske spil om den spanske trone.
Den 19 april kommer Fernando til Bayonne. Han nægter at abdicere. Napoleon anser ham for en tåbe.
Den 26 april kommer Godoy, mishandlet af sine spanske vagter, befriet af franskmændene. Napoleon synes om ham.
Den 30 april kommer Carlos og Maria Luisa med Godoys familie. Napoleon og Josefine inviterer til middag, og Josefine skriver i sin dagbog, at Maria Luisa ligner en mumie, tandløs og i nedringet kjole. Maria Luisa sidder hele tiden og piller ved sit gebis af træ. Carlos beklager sig over sin gigt, men hans største ulykke er hans uopdragne søn. Maria Luisa kalder sin søn for en bastard, (uden at fortælle hvem faderen så skulle være), og beder Napoleon om at henrette ham.

Massakren den 2 maj 1808

Borbon familien havde forladt Spanien, som nu var et monarki uden en monark. Tilbage i Madrid var kun den yngste søn, Franscisco de Paula (der bar en pinlig lighed med Godoy) hans søster og hans onkel don Antonio, kaldet "professoren", fordi han ikke var så kvik.
Franske soldater har indtaget Madrid, og da Francisco vil tage afsted mod Bayonne, går der rygter om, at nogen har set ham græde, og at han skal rejse mod sin vilje. Kvinder spænder hestene fra hans vogn, og masserne går amok.
Goya har skildret scenen, hvor man ser ganske almindelige mennsker gribe til våben mod mamelukkerne, Napoleons ægyptiske soldater. Samme aften bringer de et lagen fyldt med hovederne af mænd, kvinder og børn til Murat, den franske general og Napoleons svoger. Han kaster op og besvimer.

 

Den nye konge, Luis I

Da Napoleon hører om oprøret bliver han rasende og sværger hævn over tabet af flere hundrede franske soldater.
Den 6 maj abdicerer Fernando til fordel for sin far, Carlos giver tronen videre til Napoleon, der giver den videre til sin bror Joseph, forinden havde han spurgt en anden bror Louis, der dog havde takket nej, han var konge af Holland.
Både Carlos og Fernando underskriver et dokument, hvor de frasiger sig deres rettigheder til den spanske trone mod en stor pension og nogle franske slotte, hvor de kan slå sig ned. Fernando glemmer ikke at minde Napoleon om at skaffe sig en kone, eller i det mindste nogle danserinder.
Joseph bliver konge af Spanien som José I.

Overskrift 1

Bliver José I den nye grundlægger af et spansk dynasti?
Kommer Carlos og Maria Luisa tilbage til Spanien?
Kommer Fernando tilbage til Spanien?
Hvad sker der med Godoy?
Hvad sker der med hans elskerinde?
Hvad sker der med hans kone?
Hvad sker der med Spanien?
Hvis du vil vide mere, så kontakt mig for et foredrag.
sommervej@webspeed.dk