Spanske dronninger

Eksdronning Sofia

SOFIA AF GRÆKENLAND  

Sofia af Grækenland og Danmark er den eneste kvinde, der er datter af en konge, søster til en konge, hustru til en konge, mor til en konge, og hun blev svigermor til den første spanske dronning, der ikke havde blåt blod. Hun blev født den 2. november 1938 i Athen, som datter af prins Georg og prinsesse Frederikke af Hannover. Hendes forældre var begge oldebørn af dronning Victoria, hendes far var desuden oldebarn af Christian IX, og hun er i familie med alle de europæiske kongefamilier. Da tyskerne i 1941 besatte Grækenland, måtte den kongelige familie flygte over hals og hoved til Sydafrika via Cairo med den toårige Sofia og en nyfødt bror, Konstantin.


 

Dronning Letizia

 Letizia

Da kronprins Filip af Spanien blev gift med Letizia Ortiz Rocasolano den 22. maj 2004 i Almudena katedralen i Madrid, var det næsten hundrede år siden et kongeligt bryllup fandt sted i Madrid. Det styrtregnede den dag, alligevel havde mange tilskuere taget opstilling udenfor kirken, blandt dem var der tre unge piger i brudekjoler. Da de blev interviewet af det spanske fjernsyn, svarede de, at de stod klar, hvis bruden sagde nej. Da Letizia sagde ja, lynede og tordnede det, det tog madrilenerne som et dårligt varsel. Fra den ene dag til den anden blev Letizia prinsesse, den første ikke kongelige spanske prinsesse. Mange spanske konger og kronprinser havde valgt udenlandske hustruer, og der havde ikke været en spansk dronning de sidste 125 år.

 


 

 

 

Isabella II

Isabella II. 1833-68 (d. 1904)

Mange år senere huskede greven det øjeblik, han første gang kyssede den kommende dronnings lille, buttede hånd, for den var ru og skællet, og han blev bange for, at hun var syg. Det var i 1833, og sørgetiden efter Ferdinand VII’s død var forbi. Hans datter doña Isabella var tronarving og skulle udråbes til dronning. Under balkonen på Palacio Real i Madrid havde man anbragt en scene, hvorfra grev Altamira proklamerede doña Isabella som ny dronning af Spanien under navnet Isabella II. Fra en balkon ovenover kunne den kongelige familie følge begivenhederne. Enkedronningen, Maria Cristina, holdt den kun treårige Isabella i sine arme.

Da Isabella var 15 år arrangerede hendes mor et møde med hendes fætter Francisco, havde Isabella været kold og afvisende. Da dronningen senere fortalte sin datter, at hun havde bestemt, at Isabella skulle giftes med ham, protesterede hun voldsomt, hun ville hellere abdicere eller gå i kloster, hun råbte og skreg, stampede med fødderne og nægtede at gifte sig med Pepita, som familien kaldte ham. Han havde en fistel stemme, var meget feminin, gik med dameundertøj, brugte parfume, men han var kultiveret, elskede kunst, læste og gik lange ture.

De blev gift på hendes 16 års fødelsdag. Isabella har senere fortalt, at bryllupsnatten havde været højst besynderlig, for hendes mand havde haft flere flæser på end hende. Alle vidste, at Francisco ikke kunne få børn, men alligevel fødte Isabella 12 børn. 

 

Maria Luisa af Parma

Maria Luisa af Parma. 1788-1819

Af alle spanske dronninger er Maria Luisa af Parma den, der har fået den værste presseomtale. Var hun sin fætter Karl IV’s trofaste og loyale hustru, eller var det hendes mange elskere, der blev fædre til hendes 24 børn? Maria Luisa er den yngste datter af hertug Filip af Parma og Louise Elisabeth af Frankrig, Ludvig 15’s ældste datter. Hun voksede op ved det luksuøse hof i Parma, hvor hendes forældre havde skabt et lille Versailles. Man gik op i jagt, kunst, musik, teater og litteratur, og man følte sig fransk, til trods for at hertugen var spansk og bror til den spanske konge Karl III. Hendes far havde kun foragt tilovers for Spanien, men det var Spanien, der betalte for det luksuøse hof.

Isabella af Bourbon og Médici

Isabella af Bourbon og Médici. 1621-44

Da Filip IV så sin kommende hustru Isabella af Bourbon og Médici første gang, blev han fuldstændig stum og overvældet af hendes skønhed, og han holdt ikke op med at stirre på hende, da der var bal om aftenen, og han rødmede dybt, da de skulle danse, og hun tog hans hånd. Han var 10 år, hun var 12 år, og de var blevet gift pr. stedfortræder en måned tidligere.

Isabella blev født i 1603 som datter af Henrik IV af Frankrig og Maria af Médici, prinsesse af Toscana. Under de franske religionskrige havde Henrik været huguenot, og for at slutte fred og blive konge konverterede han til katolicismen, og det er ham, der har sagt de berømte ord :”Paris er vel en messe værd.” Ved sin kroning blev han den første franske konge af huset Bourbon. Maria var kommet fra et fornemt italiensk hof, og hun bragte en enorm medgift til et Frankrig og en konge, som fattedes penge.