Foredrag om bogen Fra kalif til konge

"Fra kalif til konge" er 1000 års spansk historie fortalt gennem 24 personer, som har spillet en historisk rolle. Hovedpersonernes livshistorier bruges som vinduer til at se ind i den tid, de levede i. Foredrag og bog er et møde med en anden kultur, det er fortællinger om mennesket bag historien, og historien bag mennesket. Et farverigt portræt af Spanien, det er også historien om en smeltedigel af kristne, arabere og jøder, om overdådig rigdom og ussel fattigdom, om blodige borgerkrige og store lidelser, om diktatorer og demokrater, om det moderne Spanien, som kender sin fortid og forsøger at lære af den.